Faunasafari
Kangerlussuaq har en ganske unik placering i Grønland til faunasafari. Med fjorden på den ene side og isen på den anden, ligger bygden som det mest åbne isfri landskab i hele Grønland. Det gør stedet til et perfekt sted for det vilde dyreliv. Her trives både rener og moskusokser, da området har masser af føde og oplagte vejrforhold.
På faunasafarien bevæger vi os afsted igennem det fascinerende tundralandskab. Undervejs på safarituren vil guiden fortælle om den smukke natur i området ved Kangerlussuaq samt historien bag og dens betydning for kulturen i Grønland. Hvis man er heldig, får man mulighed for at se moskusokser på turen, men der er naturligvis ingen garantier. På turen kigger vi også efter andre af områdets vilde dyr. Der vil også være rig mulighed for at nyde vegetationen i området, blandt andet det tætte pilekrat på klippeskråningerne samt de smukke elve og vandløb.
Kangerlussuaqs historie går omkring 2,8 mia. år tilbage. Vi ved, at området i hvert fald en gang har været helt dækket af is ud til kysten til Sisimiut. Det kan vi se pga. moræneaflejringerne i området. Fjeldlandskabet i Kangerlussuaq er, i geologisk kontekst, slidt ned af isen gennem de mange år.
Vi vil bevæge os op i højden på turen, idet vi bevæger os ud mod et område, som amerikanerne har kaldt Tacan. Her vil vi få et fantastisk overblik over dalene og elvene. Vi kan ligeledes se både Kangerlussuaq og Indlandsisen. På faunasafarien gør vi flere stop, så man har mulighed for at nyde den skønne luft og tage billeder af de uforglemmelige omgivelser.
Spørgsmål
Hvis du har nogen spørgsmål så tag endelig fat i os. Så vil vi med glæde besvare dem bedst muligt